En gang imellem flasker det sig således, at man uddanner en stillfotograf og ansætter ham som filmfotograf umiddelbart efter endt læretid. Underligt måske… men også super super fedt.

Stillfotografen der blev filmfotograf er Rasmus Glud. Han har i løbet af sin elevtid hos os har brilleret i så forskellige ting som: At være megaflink og sjov, at have et stærkt fotoøje, at være helt vanvittigt dygtig med alle teknik-agtige ting. Og så selvfølgelig også i at skyde alle mulige slags skarpe film.

Alt dette kunne vi ikke stå for, så det var ualmindelig oplagt at gå til Glud, da vi i oktober måned skulle vækste i vores filmteam. Gludmeisteren var fresh, og vores filmteam har fået tilføjet en altmuligt-mestermuskel, der hver dag gør en forskel for vores cool kunder. Bag kameraet, med lydarbejdet, ved klippecomputeren og i den preproduktionelle sparring med både kunderne og vores eget hold.

Et stort, varmt blogvelkommen til den fagtransformerede Glud. Senere på sæsonen kan du høre mere om ham og hans rolle i filmteamet i vores portrætserie, der gennemgår hele Moment Studios faste crew.

Følg i øvrigt Rasmus’ alter ego her: Kilokongen på FB.

Tagged with: , , , , , , ,