Det lå aldrig i kortene, at Jacob skulle være fotograf. Tværtimod stod det tidligt klart for ham – i tredje klasse, for at være præcis, under en temauge, hvor han og de andre børn skulle bygge ting med pap – at han ville være arkitekt.

Så da Jacob blev gammel nok, begyndte han at læse arkitektur.

En dag på vej til sit studie kom han cyklende forbi Østre Havn i Aalborg, der lige den dag så ekstra smuk ud. Jacob fik lyst til at fotografere den og cyklede hjem efter sit kamera, selvom han på det tidspunkt aldrig for alvor havde interesseret sig for at fotografere før.

Og da han om aftenen sad derhjemme og redigerede billedet i Photoshop, opdagede han pludselig, hvor fedt det var, at han kunne lege med den måde, lyset lagde sig over billedet, og tågen, der kom sivende ind over havnen.

Der gik ikke længe, før han droppede ud af arkitektstudiet. Han ville være fotograf, men på det tidspunkt vidste han ikke, at der fandtes en fotobranche. Han tænkte, at fotografer, det var sådan nogen, der tog billeder af babyer og bryllupper. Og hvis der var noget, Jacob var sikker på, så var det, at han ikke gad at tage billeder af babyer og bryllupper.

Som en vennetjeneste fik han lov at starte som fotopraktikant på Moment, og de blev så glade for ham, at de endte med at beholde ham. Jacob fandt ret hurtigt ud af, at der fandtes alt muligt andet end babyer og bryllupper.

Når han fotograferer, stræber han efter at vise tingene på en anderledes måde, at udfordre og inspirere sine kunder til at turde satse og gå foran – for det er sådan, man skaber noget nyt.

Q&A

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Når jeg har haft en god arbejdsdag, er det, fordi jeg har gjort nogen glade. I bund og grund er jeg glad, når kunden er glad. Ja, jeg er en pleaser. Ja, jeg har altid været en pleaser. Men nu arbejder jeg også et sted, hvor der er højt til loftet, og man generelt pjatter en del med hinanden – og vores kunder er altså for det meste glade. Så jeg har en del gode dage. Ja, jeg er simpel.

Hvad er et godt foto for dig?

Et, man ikke kan lade være med at se på. Fordi der er noget, der enten bliver ved med at fascinere eller forarge dig. Det kan være simpelt eller komplekst, bare det rører noget i dig. Her den anden dag fik jeg lyst til at fotografere en død solsort, jeg fandt ude på vejen, så jeg tog den med ind i studiet. Sådan noget kan jeg godt lide. Noget, man ikke regner med vil være smukt, noget, man kan vise på måder, man ikke har set før.

Hvis ikke fotograf, så hvad?

Hvis ikke fotograf og ikke arkitekt? Jeg ved ikke præcis hvad, men jeg er meget social, så det skulle være noget med mennesker.

Hvem er dine faglige forbilleder?

Sally Mann og Nick Brand beundrer jeg på den måde, at jeg ved, de er fantastiske, og jeg aldrig vil komme i nærheden af deres niveau, derfor er jeg fuld af respekt for dem, men prøver ikke at kopiere dem. Arkitekturfotografen Georges Rousse, han har et vildt kunstgreb på arkitektur. Den hollandske fotograf Erwind Olaf, han tænker på en anderledes måde, og hans billeder har en helt sindssyg kvalitet. Jeg mødte ham faktisk her for fire års tid siden. Han gav mig en signeret bog.

Tjek herunder billedet der kickstartede det hele… og se i øvrigt mange, mange flere af Jacobs billeder på hans Behance-profil.

Aalborg 2007. Den morgen og det billede… Foto: Jacob Rosenvinge

Tagged with: , , , , ,